lørdag den 10. september 2011

Manistee



Da Jerry og jeg kom til Manistee viste han mig rundt i huset, og hold da kæft et hus. Det et er kæmpe. Dejlig stor stue med pejs, stort køkken, og en kæææææmpe kælder. Jeg har mit eget værelse og badeværelse. Det er smukt. Så kom Chris hjem fra arbejde. Vi snakkede det meste af aftenen og jeg gav dem deres gaver: Holmegaard Lotus fyrfadsstage, en bog om Danmark, magneter med et dannebrogsflag og en livgarde og lakridser. Kort efter gik jeg i seng. De havde en kæmpe dyne som vi kender det, som jeg sover med.

Næste morgen kørte vi rundt i Manistee. Vi så Manistee High School, de få butikker Manistee har og så tog vi hen på en Restaurant og fik noget at drikke og bruschetta. Så tog vi hjem i fik Buffalo wings og majskolber.

Mandag var Labour day. og Jerry tog til Lansing hvor han arbejder. Chris og jeg tog i en butik der hedder Oleson’s og fandt……… RUGBRØD! I shit you not. Jeg var ret så lykkelig. Bagefter tog vi hen til the Postma’s”house for at jeg kunne møde en dreng der hedder Edward Postma. Han er junior på min skole (jeg er senior), men vi er lige gamle. De har en udvekslingsstudent fra Montenegro som ligger tæt på Italien. Edward virkede rigtig sød. Efter det tog vi over på skolen for at jeg kunne øve mig i at åbne min locker. Det lyder måske dumt, men jeg er glad for at vi gjorde det, for JA det er så svært som man siger. Jeg mødte et par af mine lærere og vi gik lidt rundt på skolen og kiggede.
Så tog vi hjem og gjorde klar til min første skoledag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar