fredag den 23. september 2011

Hverdag

Har slet slet ikke haft tid til at opdatere, men nu skal det være!

Vi var i Richmond, Virginia fra d. 6 til d. 14 sep. Det var rigtig fedt. Vi var i Monticello, Jeffersons plantage, Washington DC osv.

Nu er det stille og roligt ved at blive hverdag. Jeg lavede en skype-casting da jeg stadig var i Danmark, med ham der skal instruere Little Shop of Horrors på skolen, og jeg fik en rolle. Vi har indtil videre øvet tre gange om ugen, men fra næste uge øver vi fem dage i ugen indtil premieren. Vi øver efter skole fra 3.30 til 5.30. Det skal nok blive godt.

Vi er en del udvekslingsstudenter på min skole, omkring 18 tror jeg. Vi er 6 bare fra skandinavien. To piger fra Sverige, Julia og Alice, to piger fra Norge, Maren og Juni og en dreng fra Danmark, André og mig. Vi snakker en del sammen. Ellers spiser jeg lunch med Alex som jeg har math og art med. Desuden snakker jeg godt med drengene fra P.E.

I morgen skal mig og Julia til Grand Rapids og se på homecoming kjoler. Vi bliver til søndag og sover hos hendes værtsmors søster og så skal vi vist på en kunstudstilling søndag. Håber vi finder noget! Har ikke en date til homecoming, men der er jo stadig lang tid til. Desuden behøver man ikke en date, man kan bare gå sammen som en gruppe eller komme selv hvis man har lyst. Men håber selvfølgelig på at få en date.

Det var vist det for nu. Knus<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar