fredag den 30. december 2011

Senior Pictures

For snart halvanden måned siden fik jeg taget mine "Senior pictures". Det er noget man gør her sit senior year. Så fordi jeg er senior blev jeg jo også nød til at få taget nogen til vores Yearbook osv. Fotografen hed Bob Paetschow og han var simpelthen så sød! Han tog rigtig mange gode billeder. Her er et par stykker af dem.














søndag den 25. december 2011

Christmas eve and christmas day

Så er juleaften og juledag overstået. Det var meget mærkeligt ikke at holde jul som jeg plejer. For at være ærlig føltes det ikke rigtig som jul. Men det er jo klart når man har holdt jul på samme måde i 16 år og så pludselig skal holde det på en helt anderledes måde.

Ian kom hjem allerede for en uge siden. Jeg fik ferie onsdag og Trista og Britta kom hjem fredag. Torsdag skypede jeg med mine forældre og min søster og Casper som er i Californien lige nu. Meningen var at vi skulle åbne en "familiegave" hvilket viste sig at være en Harry Potter box med alle filmene, special edition.  Lørdag d. 24 stod jeg så op og skypede først med min moster og morfar. Lidt senere skypede jeg med mine forældre som var i københavn og holdte jul med min fars side af familien. Forbindelsen var meget dårlig, men de åbnede de gaver jeg havde sendt dem; Et skærebræt formet som Michigan med Manistee markeret med en stjerne og et af mine seniorpictures forstørret og i en ramme. De så ud til at hygge sig, og jeg ville nu også gerne have været der. Omkring klokken 3 kom Chris' mor og bror Glen, hans kæreste og hendes datter og vi satte os til bords. Vi skulle have 'prime rib', twice baked potatoes som var en slags bagte kartofler, men ost og cremefraiche, rejer, verdens fucking bedste boller og noget gulerodshalløj. Efter vi havde spist tog vi om til Jerrys fars hus hvor hele hans familie også var. Jeg følte mig lidt uvelkommen for at være ærlig. Ikke at de ikke var søde og sådan, men følte at det var ret påtrængende på en måde, at være i en fremmeds hus, sammen med en andens familie juleaften. Nå, men vi havde alle sammen taget en gave med til at lege en slags pakkeleg, men fordi noget af familien var i kirke var de blevet forsinkede. Trista, Britta og jeg tog i K-Mart for at finde et brætspil vi kunne spille senere. Kunne ikke lade være med at tænke på hvor bizart det var at være i K-Mart juleaften. Da vi kom hjem var alle kommet og vi legede pakkeleg. Jeg endte med at få en flaske chokovine, to rødvinsglas og en æske chokolade. Efter det tog Chris, Jerry og Ian hjem, mens Trista, Britta og Jeg blev lidt for at spille det brætspil vi havde købt færdigt. Da vi kom hjem så vi Melancholia, og jeg faldt i søvn i 'min' stol.


Skype med mine forældre


 Cookies

 puslespil og trivial pursuit 

 The prime rib

 Juletræet med alle gaverne
 Britta: "Raidar looks drunk."

 SNEEEE!!

 Glad idiot i sneen.

 Julebordet

 Chris i køkkenet

 "Julemaden".. Ikke helt det samme som flæskesteg og and. 
 Fra venstre: Grandma Neeta, Chris, Jerry, Holly's datter, Holly, Glen og Ian

 Britta og Trista

 Chris' pakkelegs gave. Hun endte dog med Bloody Mary mix.

 Britta valgte sin egen gave, en expressomaskine.

 Min gave, chokovine, chokolade og to vinglas.
 Glad Jerry der pakker op. 
 Ian fik en skovarmer. 



Næste morgen blev jeg vækket kl. 11 og vi satte os allesammen ind til træet for at åbne gaver. Først kiggede vi hvad Santa havde puttet i vores stocking, som var en toblerone, en milkiway, et par øreringe og victoria's secret undertøj. Jeg fik de andre overtalt til at vi åbnede gaver som vi gør i min familie, nemlig med at man slår med en terning, og hvis man får en 6'er eller en 1'er må man vælge en gave. Jeg fik et par gaver herhjemmefra, fra Chris og Jerry og fra Britta. Vi havde trukket lod om hvem der skulle give gave til hvem, så Trista og Ian, og Britta og mig endte med at give hinanden. Jeg havde købt en make-up pung med eiffeltårnet på fordi hun skal til europa i marts, make-up fjerner og en god neglefil. 
Nu skal vi så bare hygge os hele dagen og spise snacks. I aften laver Trista så indisk mad. 


 Vores christmas stockings 

 Min stocking 



 Mig og Ian

 Ian, Trista og jeg.

 Vi åbner gaver. 


 Min gave til Britta

 Igen glad Jerry der åbner sin gave
 Ian fik to grammofonplader

 Mine gaver. Et hjemmestrikket tørklæde fra trista, et tørklæde, og to armbånd fra moster, pilgrim øreringe og Anders Matthesen dvdbox fra mine forældre, Michigan State yogapants og noget billedophæng halløj fra Britta, og en tunika og en pyjamas fra Chris og Jerry. 

 Freya, Tristas kat som gemmer sig hihihi
Karry sild!! Lidt jul er det da.


Alt i alt har det været en god jul. Det ikke en dårlig måde at holde jul på, det er bare anderledes. Personligt kan jeg bedst lide den danske jul, fordi det er den jeg er vant til. 

God Jul og mys til alle. 

onsdag den 14. december 2011

Skøre Amanda


Jeg har det godt. Jeg er ved at blive lidt skør af at være ude af mit rette element konstant, men det går da. Ja, jeg har da til tider tænkt, hold kæft hvor har jeg ingen venner, hold kæft hvor jeg keder mig og hold kæft hvor er det her røv. Men så kommer jeg ud af mit emo-mode og tænker, jeg har masser af venner både her og derhjemme, man har ikke andet skæg end det vi selv kan finde på og livet er bare en stor, sur røv nogen gange.

Jeg føler mig som sagt vældig skør i aften. Her er en video. En skør video tihihihihi.

Fie Borg - Here is to you!

1,2,3,4 start.


Hvor er jeg altså bare skør. Det siger alle mine venner også, ligesom Fie Borg. 

MYS MYS

African Americans – European Americans???


En ting ved det her land som jeg gentagende gange har lagt mærke til, er den konstante angst for at lyde eller virke racistisk. I Danmark kan man nemt lave en joke om sorte uden nogen tager det spor tungt eller bliver sure. Hvem skulle blive sure? De stort set ikke-eksisterende sorte? Selvfølgelig er der sorte mennesker i Danmark, bare ikke i Esbjerg. Der er så få, at når mine venner ser en sort fyr siger de altid ”Hej Charlie.. Hov” Hvis det så viser sig ikke at være ham. Hvad jeg mener er, at det ikke på samme måde er en rædselsfuld ting at lave sjov med, som det er her. Det har uden tvivl noget at gøre med at der engang var sorte slaver i USA, hvor imod slaverne i Danmark var hvide. Jeg tror de fleste amerikaner stadig føler en slags ubevidst skyld overfor de sorte, og derfor er meget følsomme overfor ”sorte jokes”. Danskere har nok generelt en meget anderledes humor end resten af verden, så vildt mærkeligt er det måske ikke.

Men hvad jeg virkelig fik en mærkelig følelse af, var da min engelsklærer omtalte personerne i vores læsebog Their Eyes Were Watching God som african americans. Er det nu heller ikke okay at sige blacks mere? Jeg mener, hvide amerikanere bliver jo ikke kaldt European Americans. Hvilket jo ville være ligeså rigtigt som at sige african americans. De underlige amerikanere.

mandag den 12. december 2011

Og så blev jeg syg.

Jeg er syg. Fucking øv. Det er pisse dårlig timing. Tog hjem torsdag fra skole fordi jeg havde feber og sådan. Håbede jeg ville blive rask til næste dag, men nej. Blev nød til at aflyse den pige sleepover, jeg ellers skulle have holdt, som jeg virkelig havde glædet mig til. Pisse træls. Så jeg har brugt hele min weekend hjemme... #€%&/(= - Og i dag, dags dato mandag d. 12, er jeg... ganske rigtig... stadig........ syg. Hvor er det lækkert.

Nå, men lidt spændende har weekenden da været. Chris har bagt julekager hele lørdag og det meste af søndag. Inklusiv pebernødder! Jajaja, de blev faktisk ganske gode. Det er nok en af mine ynglings julekager fra Danmark.


Lige inden de kommer i ovnen.


Dejlige lækre pebernødder. De blev lidt store, men det gør nu ikke så meget.


Bliver stadig altid overrasket over hvor venlige de fleste amerikanere er. Søndag tog mig og Chris ud til sådan en gavebutik som to ældre damer kører i deres fritid. De var simpelthen så elskværdige og spurgte ind til mig og hvordan jeg har det her og sådan. Rigtig dejlige mennesker. Søndag aften skrev jeg ellers en masse julekort til dem derhjemme. Og det var sådan nogenlunde min weekend.

Mys<3

søndag den 4. december 2011

Julestemning

Så er det rigtig ved at være jul, dog ingen sne endnu. Allerede søndag efter thanksgiving begyndte Chris at pynte op med julepynt. I dag har de så lige gjort juletræet færdigt. I går aftes var vi til til en parade ved navn "The Sleighbell Parade". Vi spiste på the boathouse sammen med nogen af Chris og Jerry's venner. Jeg er sikker på at stort set hele byen var downtown for at se paraden. Da jeg tilfældigvis gik udenfor for at ringe til Brandon, gik Maren forbi så jeg endte med at gå med hende ned til nogen andre fra skolen og se paraden. Efter det fandt jeg Brandon og vi tog hjem til ham og havde sleepover. 

Paraden


"We are living in a postcard" haha


klokkeorkester


Et andet orkester


Det store juletræ


Nate, Maren og mig. 


Paraden


Det var nok de største heste jeg i mit liv har set.


SAAAANTA



De store juletræer med lys




Juletræet

Min pakkekalender



Vore christmas stockings. 



Nisselandskab


Min chokoladejulekalender og min skrabekalender


Det går godt. Jeg har det godt. Kunne virkelig godt noget flæskesteg og brunede kartofler lige nu, men nu har jeg fået grødris, så nu skal der sgu laves risengrød. Kunne godt bruge noget mere ferie snart. 

Håber det går godt derhjemme, MEN jeg håber sgu også i får forstoppelse af alle de julefrokoster. Er så misundelig!

Mys mys<3