fredag den 8. april 2011

Familien Gregorski

Jeg har udvekslet nogle mails med familien og lært dem lidt bedre at kende. Især min værtsbror Ian kan jeg rigtig godt lide, vi er også blevet venner på facebook. Han minder lidt om nogle af mine venner herhjemme.. Sådan den der guitartype. Mine venner er dog mere rockede, mens han er mere metal. Foreslog at han checkede noget af Volbeats musik ud. Han sagde at det eneste han vidste om Danmark var at Metallicas trommeslager Lars Ulrich er herfra. Min værtsmor er virkelig begejstret over mit teater. Mine værtssøstre Trista og Britta lavede også meget teater da de boede hjemme. Min værtsfar arbejder i en by der hedder Lansing som er 3 timers kørsel væk fra Manistee. Det betyder at han kun er hjemme sådan torsdag til søndag. Så jeg får da noget kvalitid med min kære værtsmor hehehehehe... 
Ej det er fint nok. Glæder mig.

tirsdag den 5. april 2011

Turen går til Michigan

Mit navn er Amanda Nielsen, jeg er 16 år og bor i Esbjerg. Til August rejser jeg til USA i et år som udvekslingsstudent.

Tidligere i dag fik jeg at vide at jeg er blevet placeret og dermed 100% sikker på at tilbringe næste år i USA. Det havde ellers været en lorte dag. Jeg var hjemme fordi jeg havde rigtig ondt i halsen, jeg var fuldstændig dopet på strepsils OG jeg var nød til at melde mig syg fra arbejde, hvilket jeg hader. Jeg lå bare og så fjernsyn da min mor pludselig kom løbende ind og sagde "Du er blevet placeret, skynd dig og tjek din mail!" Det gjorde jeg så, og ganske rigtig var der en mail fra Interstudies. Blev super glad! Familien og jeg er virkelig et perfekt match.


Lidt om familien:

Jeg skal bo hos familien Gregorski. Min hostmom hedder Cristy eller Chris og hun er 51 år. Min hostdad hedder Gerald eller Jerry og er 52. De har tre børn, Trista, Britta og Ian og er henholdsvis 25, 20 og 17. Pigerne bor dog ikke hjemme. De bor i en lille by som hedder Manistee i Michigan, lige ved Lake Michigan. Og og og... JEG FÅR MIT EGET VÆRELSE! Det er jeg super glad for. Tror ikke jeg ville kunne klare så mange nye ting, hvis jeg ikke kunne gå ind på mit eget værelse og lukke døren i ny og næ. De har tre katte, hvilket også er helt okay. Det får måske mine tanker lidt væk fra min egen hund Kira. Jeg skal gå på Manistee High School som så vidt jeg har forstået har et ret godt drama hold, hvilket jo er ret fedt. Jeg havde besluttet helt fra starten, at hvis det var et useriøst drama hold, ville jeg tage chancen og prøve noget nyt. Men nu må vi se.. De skal opføre The Importance of Being Earnest her snart. Håber der kommer noget ligeså godt næste skoleår. 
Men tilbage til familien. De har skrevet at de også kan lide teater og musik. Udover det kan de godt lide kunst og golf osv. De er ikke særlig kristne, hvilket også er super rart. 


Men det var bare lige et hurtigt resumé af familien. Jeg har skrevet en lille mail til dem, som jeg håber på at få svar på snart.