tirsdag den 25. oktober 2011

I øvrigt mener jeg...

… At de danske borgere i den grad opfører sig som børnehavebørn. Stop så det brok, Danmark. Jeg læser ikke om andet i de danske aviser end Helle Thornings brudte valgløfter, folk der tuder og bla bla bla. Vi har det godt i Danmark. Vi har det rigtig godt. Dette har jeg indset efter at have boet i et andet land i blot to måneder. Vi bliver båret gennem livet og alligevel brokker vi os? Vi skal tage os sammen. Når vi bliver født sker dette på hospitalet hvor vi får alverdens lægehjælp – Gratis. Okay ”gratis”, men det kommer jeg tilbage til. Vores forældre får støtte i form af en børnecheck – gratis. Vi starter i folkeskole – gratis. Hvis vi bliver syge eller kommer til skade får vi ambulance og lægehjælp – gratis. Efter folkeskolen kan vi ellers tage stort set hvilken som helst uddannelse, hvis vi ellers har kompetencerne – ganske gratis. Vi får endda S.U., så firkantet set bliver vi betalt for at tage en uddannelse. Jeg kunne blive ved i evigheder. Som gamle bliver der taget sig af os i form af hjemmepleje og plejehjem – (næsten) kvit og frit. Der er mange eksempler.
JA vi betaler en helvedes masse i skat og diverse afgifter. Dog forekommer det mig, at selvom vi betaler denne åndsvagt høje skat, har min familie og jeg stadig flere midler end de fleste af mine venner og bekendte her i USA. I Danmark er vi hverken rigere eller fattigere end de fleste. Der er mange andre faktorer som jeg slet ikke ved nok om til at udtale mig om, men stadig. 

Jeg vil helst ikke sige ”Husk på du har det godt, hvis ikke du har det ligesom Quang” for jeg synes ikke man skal sammenligne U-landes tilstande med vores egen. Men det her er USA for dælen. Der er så meget forskel på rig og fattig her at det er til at blive syg over. Hvis du er fattig i Danmark har du i det mindste muligheder for hjælp. Her er du på egen hånd. Er du hjemløs? Øv. Kan du næsten ikke betale din husleje og har du ikke råd til mad? Surt show. Har du ikke råd til at betale for behandling for din sygdom? Ærgerligt. 

Jeg kunne blive ved, men det har jeg ikke tænkt mig. Bare lige tænk over det.. Næste gang du sidder og brokker dig i akutmodtagelsen på sygehuset, fordi du har en mistanke om at du har forstuvet foden og har ventet i tre timer.. Vær glad for at du ikke skal betale for det :)
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg prøver at sige. At vi er en flok forkælede snotunger? Jeg siger ”vi” fordi jeg indtil for nyligt var en del af den børnehave resten af verden kalder Danmark. Det er jeg vel i virkeligheden stadig, for om et par år har jeg uden tvivl glemt denne ”øjenåbner”. Vi er blevet en nation af pyldrehoveder, der kun tænker på os selv. Jeg elsker mit land dybt, men hvor ville vi dog alle sammen have godt af at se hvor godt vi har det.

Gud bevare Danmark og fortsat god tirsdag :-)

torsdag den 20. oktober 2011

Opening Night.

Så kom aftenen for premieren på Little Shop of Horrors. Der var næsten ingen fejl ud over nogle tekniske dumheder (Techies, shame on you!!!) Vi fik rigtig god respons og det har været rigtig sjovt. Dog vil jeg tilføje at jeg aldrig i mit liv har tænkt mig at bruge så meget tid på et stykke hvor jeg har sådan en lille rolle igen. Har brugt stortset hver eneste dag siden jeg kom på det show, selvom jeg kun er på scenen i måske 10 minutter i alt ud af et to timers show. Og ikke for at lyde pisse arrogant (which i'm going to now), men mit ego er alt alt for stort til sådan en lille rolle. Så hvis jeg beslutter mig for at audition for Arsenic and Old Lace som er i foråret, bliver det for en noget større rolle. 

Meeeeen det har været rigtig sjovt. Kan ikke vente til at SLAPPE AF fra på mandag! 



søndag den 16. oktober 2011

Homecoming!

Så er homecoming week vel overstået. Det har nok været en af de travleste uger i mit liv. Det var sjovt så længe det varede, men jeg er glad for at det er overstået.
Spirit Week startede Mandag med Tie Dye day. Chris havde en lyserød tie dye t-shirt som jeg havde på. Eric, den Freshman jeg sidder ved siden af i US History havde læst det som Tie day og havde taget slips på, så staklen fik min Powder Puff t-shirt som også er tie dye.

Tirsdag var Class Color day. Senior farven var blå, men fordi jeg har så meget blåt tøj, tog jeg bare almindeligt tøj på. Da vi rigtig skulle have haft Seminar, havde vi en Assembly i stedet hvor de lavede en masse lege, som tovtræk osv. Efter skole havde vi som sædvaneligt rehearsal. Efter det var der den første Powder Puff kamp, Seniors mod Sophmores og Juniors mod Freshmen. Seniors vandt selvfølgelig deres kamp og the Juniors vandt deres kamp. Powder Puff er amerikansk fodbold for piger. Jeg ville rigtig gerne have været med, men jeg kunne ikke komme til nogen af de gange de øvede på grund af play practise. Efter kampen kørte Jeremiah, som er lysmand i showet mig hjem. På vej hjem kørte vi forbi Burger King for at spise hurtig aftensmad. Der fandt han så ud af at jeg aldrig har kørt bil. Det blev han meget chokeret over og til sidst overtalte han mig til at prøve på Burger Kings parkeringsplads. Det var.. Specielt.

Onsdag var Disney day hvor vi skulle klæde os ud som hvilken som helst disney figur. Der var nogen der gik all in, men de fleste havde enkelte ting som indikerede deres figur. Andre gjorde slet ikke noget. Jeg tegnede et katteansigt og sagde jeg var en Aristocat. Efter rehearsals var der Powder Puff finale, og selvfølgelig vandt the Seniors! Maren fra Norge lavede flere Touchdowns, så jeg var rigtig stolt af hende.


 Mig og Maren. Jeg står på en bænk btw.. Hun er normalt to hoveder højere end mig.

Torsdag var Staff Day, hvor man skulle klæde sig ud som en af lærerne eller en anden der arbejder på skolen. Jeg havde rigtig tænkt mig at klæde mig ud som min US History lærer Mr. Kapolka, men jeg var så træt efter Powder Puff aftenen før at jeg ikke magtede det.

Fredag var Blue and Gold day, men det glemte jeg. Om aftenen var der Homecoming kamp mod en anden skole. Det var sygt koldt selv med vinterjakke, handsker, ørevarmere og tæppe, men heldigvis vandt vi.



Lørdag kl. 1 tog mig og Chris til frisøren og fik mit hår sat. Så tog vi hurtigt ud og handle og efter det tullede jeg bare rundt og tog make up på og gjorde mig klar. Klokken lidt i 6 kom min date Michael Trucks og hans fætter og hentede mig. Så tog vi ud og spiste på Little River Casino med Jean-Paul og hans kæreste. Så tog vi over på skolen. Da vi ankom skulle vi nærmest krydsforhøres for at de kunne tjekke om vi havde drukket haha. Til min forargelse tog alle pigerne deres sko af med det samme, men senere på aftenen kunne jeg godt se hvorfor. I starten var det vildt akavet at danse uden alkohol i blodet, men det kom jeg hurtigt over. Everyone was "grinding" som betyder at man danser meget tæt, drengen bag pigen. Vi lavede stort set ikke andet end at danse i tre timer. Efter det sluttede kl. 12 skulle jeg rigtig have været til afterparty, men da jeg fandt ud af at der ville være alkohol tog jeg hjem i stedet. Alt i alt var det en rigtig god aften!



 Mig og Michael 

 Mig og Michael in the Little River Casino.
 Brian, Jean-Paul og Michael 
Taylor, Jean-Paul, Michael, mig og Brian