En ting ved det her land som jeg gentagende gange har lagt mærke til, er den konstante angst for at lyde eller virke racistisk. I Danmark kan man nemt lave en joke om sorte uden nogen tager det spor tungt eller bliver sure. Hvem skulle blive sure? De stort set ikke-eksisterende sorte? Selvfølgelig er der sorte mennesker i Danmark, bare ikke i Esbjerg. Der er så få, at når mine venner ser en sort fyr siger de altid ”Hej Charlie.. Hov” Hvis det så viser sig ikke at være ham. Hvad jeg mener er, at det ikke på samme måde er en rædselsfuld ting at lave sjov med, som det er her. Det har uden tvivl noget at gøre med at der engang var sorte slaver i USA, hvor imod slaverne i Danmark var hvide. Jeg tror de fleste amerikaner stadig føler en slags ubevidst skyld overfor de sorte, og derfor er meget følsomme overfor ”sorte jokes”. Danskere har nok generelt en meget anderledes humor end resten af verden, så vildt mærkeligt er det måske ikke.
Men hvad jeg virkelig fik en mærkelig følelse af, var da min engelsklærer omtalte personerne i vores læsebog Their Eyes Were Watching God som african americans. Er det nu heller ikke okay at sige blacks mere? Jeg mener, hvide amerikanere bliver jo ikke kaldt European Americans. Hvilket jo ville være ligeså rigtigt som at sige african americans. De underlige amerikanere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar